Copenhagen Future TV Conference har etableret sig som Nordens førende konference om fremtidens tv. Konferencen blev startet af Claus Bülow Christensen i 2008, og har siden da været afholdt 11 gange.

Konferencerne har med stor præcision forudsagt de væsentligste udviklinger for tv-mediet gennem de seneste otte år. Copenhagen Future TV Conference har derfor etableret sig med stor autoritet som stedet, hvor man kan få troværdigt indblik i fremtiden for tv-mediet.

Konferencen har gennem årene været først med at introducere nye begreber som IPTV, web-tv, Over-The-Top, Video-On-Demand, second screen, streaming, og på et meget tidligt tidspunkt beskrevet gryende firmaer som f.eks. Netflix.

Konferencen fokuserer på relationen mellem tv-teknologiudviklingen og forbrugernes adfærd med de nye medier. Indlæggene på konferencen veksler mellem introduktion af nye teknologier og koncepter for tv- og video distribution, og analyser af ny forbrugeradfærd med digitale medier.

Mød internationale og lokale eksperter
inden for medie- og teleindustrien

Talerne på konferencen er et nøje sammensat udvalg af internationale og lokale eksperter, udvalgt blandt både dygtige analytikere og trendsættende branche aktører.

Deltagerne på konferencen er sammensat af aktører inden for medie- og teleindustrien, med mange deltagere fra broadcast industrien, og slutkundevendte organisationer som kabel-tv og internetudbydere, samt fra tv- og video produktionsindustrien.

I alt samler konferencen omkring 200 deltagere. Mere end halvdelen af deltagerne befinder sig på højt beslutningsniveau i deres firmaer.

Konferencen i 2017 afholdes onsdag den 31. maj i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.